Adresse:
Langbygårdsvej 6,
5620 Glamsbjerg
CVR nr.: 10422485
EAN nr.: 5798000553705
Åbningstider:
Man – torsdag: kl 7.30 – 15:00,
Fredag: kl. 7.30 – 14.30
Brobygning er for dig, der går i 10. klasse. Du kan vælge mellem 2 og 3 dages forløb. Hvis du går i 9. klasse, kan du tilbydes 1 uges brobygningsforløb, hvis din skole vurderer, at det vil gavne dig i din fortsatte uddannelse.
På brobygningsforløbet får du kendskab til HHX-uddannelsens fag, opbygning og studieretninger. I nogle korte temaforløb får du mulighed for at se, hvad de forskellige studieretninger indeholder. En studievejleder fortæller dig om, hvordan det treårige HHX-forløb er opbygget, og hvad du senere kan bruge HHX-uddannelsen til.
Du kommer også til at høre om gymnasiets studieture og forlagt undervisning i udlandet. På gymnasiet møder du HHX-elever, som kan fortælle dig om, hvor meget hjemmearbejde der er, hvilke faglige krav der stilles, og hvordan det er at være elev på Det Blå Gymnasium Vestfyn.
Du vil under brobygningsforløbet opleve de forskellige undervisningsformer, som bruges på HHX, hvor der veksles mellem klasseundervisning, korte forelæsninger, projektarbejde og gruppearbejde.
Introduktionskursus
Introduktionskursus er for dig, der går i 8. klasse, og kurset varer enten 2 eller 3 dage. Her får du en orientering om introduktionskurset og HHX-uddannelsen. Du vil bl.a. komme til at stifte bekendtskab med de fag, der er specielle for HHX-uddannelsen.
Formål
Meningen med brobygning og introduktionskurser er at give dig et godt grundlag for at træffe den rigtige beslutning om, hvilken ungdomsuddannelse du skal vælge efter grundskolen.
Brobygning er for dig, der går i 10. klasse. Du kan vælge mellem 2 og 3 dages forløb. Hvis du går i 9. klasse, kan du tilbydes 1 uges brobygningsforløb, hvis din skole vurderer, at det vil gavne dig i din fortsatte uddannelse.
På brobygningsforløbet får du kendskab til EUD-uddannelsens fag, opbygning og uddannelsesretninger samt hvordan du bliver student med en EUX-uddannelse. I nogle korte forløb får du mulighed for at se, hvad de forskellige fag indeholder. En uddannelses- og erhvervsvejleder fortæller dig om, hvordan den treårige EUD-uddannelse og hvordan den fireårige gymnasiale EUX-uddannelse er opbygget og hvad du senere kan bruge EUD Business og EUX Business til.
Du vil under brobygningsforløbet også høre om, hvordan vi samarbejder med virksomheder for at gøre din uddannelse til noget, som du kan bruge til noget!
Introduktionskursus
Introduktionskursus er for dig, der går i 8. klasse, og kurset varer enten 2 eller 3 dage. Her får du en orientering om introduktionskurset og EUD/EUX-uddannelsen. Du vil bl.a. komme til at stifte bekendtskab med de fag, der er specielle for EUD/EUX-uddannelsen.
Formål
Meningen med brobygning og introduktionskurser er at give dig et godt grundlag for at træffe den rigtige beslutning om, hvilken ungdomsuddannelse du skal vælge efter grundskolen.
Langbygårdsvej 6,
5620 Glamsbjerg
CVR nr.: 10422485
EAN nr.: 5798000553705
Man – torsdag: kl 7.30 – 15:00,
Fredag: kl. 7.30 – 14.30