DBG studerende vinder fynsmesterskabet i Company Programme

CPfyn1

Studerende fra Det Blå Gymnasium Vestfyn vinder det fynske mesterskab i forretningskonkurrencen, Company Programme.

Dommerne var vilde med de tre studerende, Yassin, Daniel og Luca fra 2G. De studerende sikrede sig en første plads ved det fynske mesterskab i Company Programme med deres virksomhed, Ferie Swap.

Ferie Swap er en app, der sikrer handel mellem mennesker, som handler afbudsrejser på nettet. Sikkerhedsmekanismen i app’en verificerer billettens ægthed, samt sælgers identitet.

De tre studerende har nu kvalificeret sig til det regionale mesterskab, hvor de dyster om pladser til Danmarksmesterskabet som afholdes hos Dansk Industri i København.

Der deltog 45 hold fra HHX og HTX gymnasier ved det fynske mesterskab i Company Programme.